Så er det blevet november igen, og den nye filmårbog – ”Film 2010” – er kommet på gaden.
Som læsere af denne blog vil huske, var jeg mildt sagt ikke begejstret for dens forgænger – Film 2009”. Derfor var mine forventninger også langt mere afdæmpede i år. Alligevel formår årbogen ikke engang at leve op til det lavere udgangspunkt.
På positivsiden er der sket moderate fremskridt omkring årbogens billeder. Mens ”Film 2009” var en sjældent tynd og uinspireret kop te, hvor det virkede som om, at det var redaktørerne selv, der havde fisket nogle tilfældige billeder frem og presset dem ind i et hjørne, har man idet mindste fornemmelsen af, at der er tænkt over tingene i ”Film 2010”.
Det flotte forside-nærbillede fra ”Avatar” er måske nok forudsigeligt. Men repræsenterer samtidig årets mest spetakulære, visuelle film. Og selv om layoutet stadig holdes i kedelig kasseform, hvor billederne ikke får lov at bryde rammen eller f.eks. stå som baggrundsrelief for teksten fylder billederne generelt mere på opslagene.
Nej, der, hvor ”Film 2010” for alvor fejler, er i udvælgelsen af de 29 film, som får længere omtale i bogens forreste del. Disse film skal ifølge redaktørerne selv repræsentere de største filmoplevelser på de danske lærreder fra 1. oktober 2009 til 30. september 2010.
Derfor kan det undre, at man bruger et helt opslag på den visuelt imponerende, men ellers totalt tomme 3D katastrofe-blockbuster ”2012”, mens Terry Giliams fantastiske ”The Imaginarium of Dr. Parnassus” kun får sølle 16 korte linjer i ”øvrige premierer” sektionen bagerst i årbogen.
På samme måde er det højst besynderligt, at der bruges endnu et opslag på den aldeles ligegyldige ”Clash of the Titans”, mens vildt æstetisk smukke og stærke film som ”A Single Man”, "London River” og ”Sin nombre” ligeledes er forvist til korte omtaler bagi.
Og hvorfor bruge et opslag på action-flops som ”The Expendables” og ikke mindst ”Salt”, når der er langt mere veloplagte og velspillede action-komedier, man kunne have omtalt, som f.eks. ”The A-team” og ”Date Night”.
At den fjerde Shrek-film og Disneys mest vellykkede tegnefilm i 15 år ”Prinsessen og frøen” også kun får korte omtaler bagi vidner om manglende overblik – og helt galt bliver det, når den tragikomiske animationsfilm ”Mary and Max” og japanske Miyasakis geniale tegnefilm ”Ponyo på klippen ved havet” ikke har fået de lange omtaler, som de helt klart fortjener. Her kunne man med fordel have sendt omtalerne af Erik Clausens flop ”Frihed på prøve” samt de aldeles forglemmelige ”Percy Jackson og lyntyven” og ”Troldmandens lærling” om bagi.
Og for at føje spot til skade bruges et opslag på den danske ”Parterapi”, som aldrig vil blive vist på nogen filmfestival, mens der ikke har været plads til længere omtaler af Thomas Vinterbergs sorte hverdagsdrama ”Submarino” og Tobias Lindholms rystende rå fængselsfilm ”R”.
Ovennævnte eksempler er selvfølgelig min helt subjektive mening. Alligevel vil jeg vove at påstå, at filmårbogen ikke har formået at løse opgaven med at fremhæve de største værker fra det seneste år. I stedet bygger den sine sider op efter ligegyldige opskrifter som f.eks. at fremdrage et dansk drama, en dansk børnefilm og en dansk komedie uden at se på, om det nu også var de tre bedste danske film, man kunne have valgt.
”Film 2010” er dermed i mere en én forstand langt fra toppen. Det virker som om de herrer Peter Risby Hansen og Nicolas Barbano har fået sig en lille nem tjans, som de klarer med venstre hånd og bind for øjnene. Filmårbogen fortjener bedre, så jeg stiller mig derfor gerne til rådighed, når næste års filmårbog skal planlægges og skrives.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar